Efter der er blevet konstateret tilfælde af coronavirus på fire minkfarme i Thy, er man nu gået i gang med at aflive dyrene. Udover de fire farme, hvor der er blevet konstateret smitte, er der mistanke om smitte på fire til fem andre.
Det skriver TV Midtvest.
Veterinærchef i Fødevarestyrelsen Flemming Kure Marker, oplyser, at i 14 besætninger ligger inden for sikkerhedsgrænsen fra de smittede farme. Derfor vil minkene på disse farme også blive aflivet.
Hovedparten af de 14 farme er naboer og ligger på Grønnevej lidt uden for Hanstholm, skriver TV Midtvest.
For at undgå smittespredning, bliver personerne, der har arbejdet med aflivningen, kørt tilbage til den rensestationen, som Fødevarestyrelsen sammen med Midt- og Vestjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og Thisted Kommune har oprettet i Thisted Lufthavn, når de er færdig med deres arbejde.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du se antal smittede minkfarme i hver kommune.
Arkivfoto: Danske Minkavlere