Kunderne udebliver, og de der så rent faktisk kommer køber for lidt.
Sådan kan situationen for brugsen i Frøslev lidt firkantet stilles op. Brugsens eksistens er truet – og det er bestemt ikke første gang. Det skriver Thisted Dagblad.
Risikoen for at brugsen snart på må lukke er overhængende, og konklusionen er klar: Hvis ikke borgerne i Frøslev begynder at lægge en større del af deres indkøb i brugsen, så lukker den – og måske endda allerede inden nytår.
Så sent som februar viste regnskabet for 2018 en omsætning på 7 millioner kroner – to millioner kroner for lidt i forhold til balancen i budgettet.
– Vi kæmper videre til det sidste. Vi har ikke mistet gejsten, men det er et hårdt marked, vi eksisterer i. Nu er vi i gang med at pakke julekurve til byens virksomheder, og det giver en pæn omsætning. Og så må vi se, hvad vi kan hente i julemåneden, siger uddeler Thea Wehl Dahlgaard til dagbladet.
Foto: Dagli’Brugsen Frøslev, Facebook