Nu flyttes den forurenede jord på Mors

I næsten en måned har TV MIDTVEST forsøgt at få virksomheden Kingo Recycling til at svare på spørgsmål om de 24.000 tons forurenet jord, som i sommer blev flyttet fra Køge til virksomhedens rensningsafdeling på Mors.

Nu er det lykkedes at få svar på nogle af spørgsmålene i et skriftligt svar.

Først skal jorden over de næste tre måneder flyttes til en anden plads, der er godkendt til jord med den forureningsgrad. Den skal senest være fjernet fra sin nuværende plads 1. februar 2025, skriver Kingo Recycling Mors til TV MIDTVEST.

Dernæst vil Kingo Recycling Mors gå i gang med at rense jorden, men hvornår virksomheden er færdig med det, er der endnu ikke sat en deadline for.

Virksomheden har på mail afvist at stille op til et interview.

Foto : Kingo Recycling Mors A/S

Forfatter
Top