Projekter, foreninger, initiativer og ildsjæle kan nu søge økonomisk støtte til at skabe det gode ungdomsliv i lokalområdet.
Puljen på i alt 250.000 kroner er en del Thisted Forsikring’s kampagne Danmarks Rygrad.
Ansøgningerne skal være i form af en video, og man kan indsende ansøgninger frem til den 1. oktober.
Derefter udvælges mellem fem og syv projekter der går videre til en afstemning så alle kan være med til at stemme på de idéer de bedst kan lide.
Der kan søges op til 50.000 kroner pr. projekt.
– Som vi ser det, er ungdommen fremtiden for vores lokalområde her i Danmarks Rygrad. Så vi glæder os meget til at se en masse gode, spændende ansøgninger. Og vi håber at alle vil være med til at dele budskabet, så flest mulig hører om at man kan søge støtte, siger kommunikationschef i Thisted Forsikring Katrine Dahl Clement.
Læs mere om hvordan du søger, og hvilke kriterier der er HER
Foto: Thisted Forsikring