Som den første kæde i Danmark tilbyder Fakta, at kunderne kan gå uden om kassekøen. Samtlige 356 Fakta-butikker har nemlig indført Bip & Betal.
Det betyder, at alle kunder med Coop app’en kan handle ved selv at scanne varerne med deres mobiltelefon, lægge varerne direkte ned i indkøbsposen og betale med telefonen, uden at skulle stå i kø ved kassen.
Fakta har de seneste måneder testet systemet i 50 butikker. Hurtigere end forventet er det nu blevet rullet ud i hele kæden.
– Vores erfaringer er meget positive. Mange kunder kan lide bekvemmeligheden ved at indkøbsturen bliver mere afslappet og hurtigere klaret, siger kommerciel chef Lars Rasmussen, Fakta
– For os har det den fordel, at vi får bedre tid til at sørge for orden i butikken. For der vil ikke blive ændret i bemandingen, selv om det nu vil være muligt at betjene sig selv,” siger Lars Rasmussen.
For at kunne handle med Bip & Betal skal man hente Coop app’en til sin smartphone og vælge Bip & Betal. I butikken scanner man butikkens QR-kode ved indgangen. Man scanner så hver vare og lægger den direkte i indkøbsposen. Ved kassen betaler man med appen, og så er man ude af butikken. Coop oplyser, at der vil være stikprøvekontroller.
Med Bip og Betal slipper du for at stå i kø, når juleindkøbene skal klare
I fakta er kvalitet en del af julen. En jul med mere tid til gæsterne og mindre tid i køen. Med Bip og Betal slipper du for at stå i kø, når juleindkøbene skal klare. Du bipper selv dine varer, mens du handler og betaler med et enkelt swipe – helt uden at stå i kø.Husk vi holder åbent hele julen og nytåret i 327 butikker. Find din lokale faktas åbningstider på fakta.dk.Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Slået op af fakta i Tirsdag den 18. december 2018
Foto: Siine Fiig, COOP