Nu lukker Aldi i Nykøbing

Aldi på Broen 2 i Nykøbing lukker i uge 9. I butikkens sidste uge vil der være store rabatter på mange varer i butikken.

Hvor længe tør du vente?
Ophørsudsalget starter fredag d. 24. februar med minus 30 % på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkens sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.

Der vil ikke være fuldt sortiment i butikken i den sidste uge, og tilbud fra Aldis ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg.

Farvel og tak efter 45 år

ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger Danmarks første discountkæde nu farvel.

”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere, som er rygraden i Aldi. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med først 30 %, så 50 % og til sidst 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i Aldi Danmark, Finn Tang.

Enkelte varegrupper gives der ikke rabat på.

Foto: Pressefoto

Forfatter
Top