Nu skal Årets Landsby findes

Borgere og foreninger i de danske landsbyer skal til at trække i arbejdstøjet, hvis de vil indstille en landsby til prisen som Årets Landsby.

Ansøgningsrunden er netop startet. Fristen for at indstille sin landsby til prisen, som tidligere er blevet vundet af bl.a. Vestervig, er den 3. august.

Årets tema står i coronaens tegn: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?

For at komme i betragtning til prisen skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere.

Ansøgning
Den skriftlige ansøgning må fylde maks. to sider, og ansøgere kan tage afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvordan har landsbyens fællesskab ageret under coronakrisen?
  • Hvilke initiativer har landsbyen igangsat for at håndtere de sociale, økonomiske og kulturelle udfordringer, som coronakrisen har medført?
  • Hvilke evt. nye muligheder og perspektiver er dukket op, som kan være til inspiration for andre?
  • Og sidst, men ikke mindst, hvilken gruppe af beboere mv. står bag de fremhævede initiativer.

Se hvordan du indstiller din landsby til prisen HER.

Fakta om Årets Landsby

  • Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 24. gang.
  • Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
  • Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere.
  • Sidste års tema var “Den bæredygtige landsby”, og vinderen var landsbyen Torup i Halsnæs Kommune. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.
Forfatter

Related posts

Top