Nu starter opbygningen af Thy Rock for alvor

Tirsdag morgen begyndte det egentlige arbejde med at omdanne Dyrskuepladsen i Thisted til en festivalplads.

Omkring 180 personer knokler de kommende dage med alt fra opstilling af telte og barer, elektricitet og indhegning af Thy Rock-pladsen, som er tilbage efter to års corona-fravær.

10.000 gæster ventes at være på plads freadg og lørdag når navne som Dizzy Mizz Lizzy, L.O.C., Gnags, Carpark North, Kato og Jonah Blacksmith spiller op til fest.

Samme priser i barerne
De mange gæster kan desuden glæde sig over, at der ikke er blevet skruet på priserne i barerne.

– Vi har valgt at gå med de samme priser igen i år som i 2019, fortæller formand for Thy Rock Hans Peter Jarl Madsen.

Foto: Thy Rock

Det betyder, at en kold fadøl koster 45 kroner.

Som noget nyt kan gæsterne i år få sat armbånd på allerede inden Thy Rock starter. Det har mange benyttet sig af både lørdag, søndag og især mandag.

– Vi får stor ros for at have lavet det her nye tiltag, fortæller Hans Peter Jarl Madsen.

Thy Rock skydes i gang fredag eftermiddag klokken 16 med Jung på Store Scene. Se hele programmet HER.

Forfatter

Related posts

Top