For godt en uge siden efterlyste tillidsrepræsentant på Tican-slagteriet i Thisted, Peter Uno Andersen, anerkendelse for det arbejde, der bliver udført på slagteriet under coronakrisen.
– Vi er af den opfattelse, at det arbejde vi udfører herude på slagteriet er lige så vigtigt som alle andre i nødberedskabets, som sygeplejersker, læger og dem der tager sig af ældre mennesker. Vi laver et vigtigt arbejde herude, når vi sørger for, at folk får noget føde, sagde han til TV Midtvest.
Hver dag møder mere end 500 medarbejdere ind på slagteriet, for at sikre mad på bordene i de danske hjem.
Og nu er hans bøn blevet hørt. På det sociale medie Instagram målretter Statsminister Mette Frederiksen nu nemlig en målrettet tak til alle landets slagteriarbejdere:
– Nogen, der knokler i de her dage – og som vi måske glemmer lidt – det er slagteriarbejderne. De udfører et vigtigt arbejde. Sørger for at vi har mad på bordet, skriver Mette Frederiksen bl.a i opslaget du kan læse i sin fulde længde herunder.