Ny æbleplantage i bæredygtighedens navn

Ca. 175 Grundforløb 1-elever fra erhvervsuddannelserne på EUC Nordvest har plantet hvert sit æbletræ og dermed lagt kimen til en ny æbleplantage.

Initiativet udspringer af temadagen ’Earth Overshoot Day’, som eleverne deltog i i starten af ugen, og træerne blev plantet i forbindelse med skolens årlige GF1-event på Nordic Food College på Mors.

Grundholdningen på EUC Nordvest er, at skolens elever skal være en del af fremtidens løsning på de klima- og ressourcemæssige udfordringer, og derfor er det helt afgørende, at eleverne også får den fornødne viden om og erfaring med bæredygtig udvikling, så de kan bidrage med at løfte Danmark i en grønnere retning.

Planen er, at skolen også de kommende år vil plante nye æbletræer, således der med tiden vil blive etableret en stor æbleplantage med mange forskellige æblesorter på matriklen.

Forfatter

Related posts

Top