Fra i dag kan du gratis downloade den helt nye SejlSikkert Alarm app, så du kan slå alarm fra vandet med et enkelt klik på mobilen.
Appen der er særligt velegnet til bl.a. surfere og sejlere, opgiver din position via mobilens GPS, så rednings-mandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen og derved spares tid på unødig eftersøgning.
Ud over den hurtige adgang til at tilkalde hjælp, kan appen også sættes til at tracke din sejlrute, fx hvert femte minut, så man kan spore din færden, hvis der skal sættes en eftersøgning i gang.
Sidst men ikke mindst kan du lave en sejlplan med et tidspunkt for din forventede tilbagevenden til land, og hvis du ikke reagerer på det givne tidspunkt, modtager dine pårørende en sms, som de kan reagere på og slå alarm, hvis de ikke kan få kontakt til dig.
Appen er gratis og tilgængelig i App Store og Google Play.
Med SejlSikkert Alarm appen kan du:
- Registrere din båd med foto og kendetegn
- Tilknytte et antal nødkontaktpersoner fra din mobils adressebog
- Slå alarm med en enkelt klik på mobilen
- Tracke din rute, så redningsmandskabet kan spore din færden
- Oprette en sejlplan med rute og ankomsttidspunkt
- Sørge for, at dine pårørende får besked, hvis du ikke melder i appen, at din tur er godt afsluttet
Fakta:
Det er Søfartsstyrelsen, der har indgået aftale om at få appen til Danmark. Appen bruges allerede i andre lande under navnet SafeTrx, bl.a. i Sverige, Norge Irland, England, Holland og Tyskland. I 2018 hjalp SafeTrx med 551 missioner globalt.
Hvis du sejler uden for dansk farvand, kan du downloade SafeTrx, som er den internationale version af appen.