Ny ansøgning om livreddertårne i Cold Hawaii

I 2012 fik Thisted Kommune afslag på ansøgning om opstilling af TrygFondens livreddertårne i henholdsvis Agger, Vorupør, Klitmøller og Thisted Søbad.

Afslaget blev givet med den begrundelse, at stederne ikke var velbesøgte. Siden er der sket meget.

I forlængelse af udpegning af området Vorupør/Klitmøller, som et særligt feriespot i udviklingsplanen for Vestkysten , vil kommunen nu igen forsøge at få opstillet livreddertårne i de to byer.

Livreddertårnene leveres af TrygFonden, som også sørger for bemandingen af tårnet i sæsonen. Kommunen skal til gengæld stå for op- og nedtagning af tårnet, opbevaring af tårnet uden for sæsonen samt stille overnatning til rådighed for livredderne i sæsonen.

Udgifterne ventes, for begge tårne, at løbe op i 100.000 kroner i alt, pr. år.

Foto: respektforvand.dk

Forfatter

Related posts

Top