Når den nuværende chef for Handicap- og Psykiatri i Thisted Kommune, Ellen Kirk Jensen, i løbet af sommeren går på efterløn, overtages hendes job pr. 1. august af den 47-årige Jan Bendix Jensen.
Han har de sidste par år været chef for Borgerservice og Ydelser, og har tidligere været sundheds- og ældrechef i Thisted Kommune.
Det område som Jan Bendix Jensen skal til at være chef for er hårdt trængt på økonomien. Handicap- og Psykiatri i Thisted Kommune har nemlig et underskud på næsten 10 millioner kroner, og ud fra en handlingsplan udarbejdet af forvaltningen, skal han bl.a. forsøge at få skuden vendt på området.
Foto: Christian Kjeldsen