Nu er det muligt for lokale iværksættere i Lemvig Kommune, at opnå støtte i en form af en ny crowdfunding-platform som administreres af kommunen, der sammen med flere virksomheder samtidig giver tilskud til den lokale udvikling.
Platformen kan benyttes af alle, der ønsker at støtte projekter, der skaber udvikling i form af nye oplevelser, produkter og events.
Seks lokale virksomheder; FMC-Cheminova, Skovgaard Invest, Mediehuset Lemvig, Vestjysk Bank, Beierholm Revision og Jysk Energi har givet tilsagn om tilsammen en halv million kroner til projekterne.
Når det projekt du støtter har nået halvdelen af sin målsætning, så står de seks førnævnte virksomheder klar til at matche beløbet 1:1, dog maximalt 50.000,- kroner og kun så længe, der er penge i puljen, virksomhederne stiller til rådighed.
Fra starten er der 400.000 kr. plus 10 stk. markedsføringspakker á 10.000 kr. i puljen.