Det er kun ganske få dage siden, at Ane Halsboe-Jørgensen overtog jobbet som kulturminister efter Joy Mogensen, som valgte at trække sig fra politik.
En af hendes første opgaver som kulturminister bliver, at åbne Kulturmødet Mors 2021. Den officielle åbning foregår i dag kl. 9 på Folkescenen. Åbningen kan desuden følges live HER.
Klokken 13.15 medvirker Ane Halsboe-Jørgensen i debatten “Værdien er kunst og kultur”, hvor hun med en række kommunale aktører drøfter, om kulturen kan og skal måles og vejes, og hvad vi i så fald kan bruge den viden til. Debatten foregår ligeledes på Folkescenen. Debatten kan også følges live HER.
Desuden medvirker kulturministeren i paneldebatten “Visioner for fremtidens medielandskab 2030”, hvor Clement Kjersgaard styrer slagets gang. Du kan følge med HER.
Årets Kulturmødet Mors starter i dag og fortsætter frem til og med på lørdag.
Kulturmødet blev holdt for første gang i august 2013 i Nykøbing og har siden fundet sted sted hvert år i uge 34. Ifølge arrangørerne har Kulturmødet blandt andet til formål at skabe en kvalificeret og dybtgående samtale om kunstens og kulturens roller og vilkår i Danmark.
Årets program bliver en hybrid mellem et digitalt samtaleprogram samt en række kunstoplevelser på Mors.
Se hele programmet på Kulturmødets hjemmeside.
Foto: Jens Honore