Ny måling: Skipper er mest karismatiske partileder

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen får toppoint for hendes troværdighed, mens Enhedslistens Pernille Skipper scorer højest på karisma-skalaen.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har udført for A4 Nu.

Her er 1058 danskere blevet bedt om at give landets partiledere karakterer efter, hvor troværdige de er, og hvem der er mest fagligt kompetent.

Samtidig er vælgerne også blevet bedt om at bedømme partiledernes karisma og deres evne til at tiltrække nye vælgere.

Efter Mette Frederiksen følger Pia Olsen Dyhr (SF) og Enhedslistens Pernille Skipper på spørgsmålet om, hvilke partiledere, der er mest troværdige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen indtager en fjerdeplads på troværdigheds-listen.

Foto: Pressefoto/Enhedslisten

Forfatter
Top