En ny rapport fra tænketanken Cevea viser, at flextrafikken, som årligt transporterer over syv millioner syge, skolebørn og ældre passagerer, er kørt helt af sporet økonomisk, skriver Fagbladet 3F.
Rapporten dokumenterer, at trafikselskaberne betaler vognmændene så lidt for deres kørsel, at der ikke er nok penge til at aflønne chaufførerne efter reglerne.
Rapporten konkluderer videre, at vognmændenes omkostninger meget ofte overstiger indtægterne, og at forklaringen sandsynligvis er, at chaufførerne ikke aflønnes efter reglerne.
Hele 9 ud af 10 vognmænd kører med underskud, hvis de aflønner som de skal efter overenskomsten.
Kilde : Fagbladet 3F.
Foto : Nordjyllands Trafikselskab