Smittetallene fortsætter med at stige på Mors.
Den seneste uge er der registreret 17 nye tilfælde med coronavirus. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opdateret onsdag eftermiddag.
Incidensen – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på Mors ligger nu på 84,1. Det er det næsthøjeste smittetryk i Region Nordjylland kun overgået af Vesthimmerlands Kommune, der har en incidens på 95,6.
I Thisted Kommune går det bedre, og smittetrykket har været støt faldende de seneste dage. 30 thyboer er blevet konstateret smittet i løbet af den seneste uge.
Det giver et incidenstal på 69,2.
Positivprocenten på Mors ligger på 0,4 for godt 4.220 test i den forgange uge. I Thy er positivprocenten 0,3 for 10.100 test.
LÆS OGSÅ:
Smitteudbrud på Mors: 7 elever og en lærer smittet med corona