Nye afsløringer vidner om omfattende snyd i Struer Kommune

Det var ikke kun den tidligere kommunaldirektør i Struer Kommune, Mads Gammelmark,  der sjuskede med bilagene, når der blev trukket penge på kommunens konto via et træk på et af de ni kommunale Mastercards, som stadigvæk er i brug. Det skriver Dagbladet Struer.

Jesper Thyrring Møller, der for nyligt blev ansat som kommunaldirektør, kan nu konstatere, at der ifølge en redegørelse fra revisionsselskabet Deloitte manglede bilag og oplysninger på en regning fra et hotelophold i Finland, hvor borgmester Niels Viggo Lynghøj og andre af byrådets politikere var på besøg i den finske venskabsby.

Værtshusbesøg og bokse-billetter
Desuden kan kommunaldirektøren konstatere, at direktøren for både teknik og kultur i Struer Kommune, Jakob Bisgaard, har trukket på det kommunale Mastercard under et værtshusbesøg i Vejle samt Fredericia.

Samtidig er den tidligere borgmester, Mads Jakobsen, blevet noteret for et indkøb af syv billetter til et boksestævne, hvor Struer-bokseren Dina Thorslund skulle i ringen og forsvare sin verdensmester-titel, og centerchefen for teknik og miljø, John Patuel Hansen, er blevet bedt om at betale pengene tilbage for et Apple Watch, han købte på kommunens regning.

Personalemæssige konsekvenser
– Det er indskærpet, at brugen af de kommunale Mastercards, skal administreres i overensstemmelse med de gældende regler, forklarer kommunaldirektøren til dagbladet og oplyser desuden, at det har fået personalemæssige konsekvenser i administrationen, at kontrollen ikke har fungeret efter hensigten, og at der ikke altid er ført regnskab med udgifterne og afleveret de fornødne bilag.

De mange sager får Jesper Thyrring Møller, til at overveje, om Struer Kommune helt skal droppe at udlevere Mastercard til både de kommunale topchefer og de ledende politikere i Struer Kommune.

LÆS OGSÅ:

Direktør hævede kontantbeløb, gik på museum og købte mad på kommunekort

Foto: Mads Krabbe Fotografi

 

Forfatter

Related posts

Top