Nye boligejere skal oplyse om ældre brændeovne

Fremover skal nye boligkøbere skal oplyse, om de har en brændeovn. Har de det, og er den produceret før 2003, skal den enten udskiftes eller skrottes.

Det skyldes en lov, der er trådt i kraft søndag den 1. august.

Forurening fra især ældre brændeovne er nemlig med til at øge partikelforureningen, som hvert år fører til for tidlige dødsfald.

Der er cirka 700.000 brændeovne i Danmark. Det skønnes, at cirka 260.000 af dem er produceret før 2003, og de bliver altså omfattet af ordningen ved salg.

Det vurderes, at cirka 43.000 frem mod 2027 udskifter eller skrotter en ældre brændeovn efter huskøb.

Ordningen skulle være trådt i kraft 1. april, men et it-system til den var længere undervejs end ventet, og derfor blev startdatoen udsat.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top