Nye Borgerlige har i dag afleveret en kandidatliste til Thisted Kommune, og melder sig dermed klar til valget den 16. november.
Foruden spidskandidat Brian Nielsen fra Snedsted består kandidatlisten af lokalformand Daniel Madsen fra Thisted, Gert Tidemann fra Agger, Søren Rokkjær fra Thisted og Bjarne Andersen fra Heltborg.
I en pressemeddelelse skriver partiet, at man blandt går til valg på at forhindre et eventuelt fremtidigt asylcenter eller lignende:
– Vi sælger ikke arbejdspladser på bekostning af borgernes tryghed, skriver Nye Borgerlige.
Desuden ønsker partiet at reducere centraladministration og ledelse med 250 kr. per borger og bruge pengene på kernevelfærd.
Pressefoto