Nye coronarestriktioner kan være på vej

Regeringen har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til møde klokken i dag 13.00 for at drøfte coronasituationen.

I følge TV2, som er i besiddelse af mødeindkaldelsen, skal ordførerne bl.a. diskutere de lofter, der er for brug af coronapas.

Som reglerne er nu, skal man fremvise coronapas, hvis man er forsamlet mere end 200 indendørs og 2000 udendørs. Det krav kan blive strammet, så man oftere skal finde coronapasset frem.

Derudover lægges der op til, at indføre krav om brug af mundbind i offentlig transport.

Det vil kræve et flertal i Epidemiudvalget at indføre nye restriktioner.

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde i eftermiddag klokken 16.

Forfatter

Related posts

Top