Nye trafikanter tager noget af gevinsten ved udvidelse

Torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en langstrakt investering i infrastrukturen i Danmark.

Planen indeholder bl.a. et ønske om at udvide Rute 26 i Thy og på Mors.

Og hvis man spørger økonomiprofessor Mogens Fosgerau, som specialiserer sig i transport ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, er investeringen nødvendig, fordi efterspørgslen på transport kun bliver højere år for år.

– I takt med at vi bliver rigere og rigere og får råd til at transportere os over længere afstande, kommer der også mere tryk på infrastrukturen, siger han.

– Men når vi udbygger vejnettet og kapaciteten for at aflaste trafikken, så kommer der mere trafik. Nogle ville sige, at vi lige så godt kunne lade være, fordi det ikke hjælper trængslen, siger han.

Men ifølge Mogens Fosgerau betyder det ikke, at trængslen kommer tilbage på det niveau, det var på før udbredelsen af vejnettet.

– Der er en gevinst for dem, der var på vejene i forvejen. Men noget af gevinsten vil blive spist op af, at der kommer nye trafikanter til, forklarer han.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top