Det blev Nykredit, der købte hovedparten af Blidstrup Efterskole, da der tirsdag var anden auktion over bygningerne. De fik et hammerslag på 1.050.000 kroner, skriver Nordjyske.
Auktionen blev, siden den første auktion, delt op i flere dele. Blandt andet er en landbrugsdel på 8.5 hektar med jord, ridehal og stalde solgt til Kim Hedegaard Holding ApS.
Konkursboet rummede også fire huse, hvor Morsø Kommune overtog det ene for en krone, da det er i så dårlig stand, at det skal nedrives. To af de fire huse gik for 30.000 kroner pr. styk, og et enkelt for 80.000 kroner.
Hvad Nykredit ny vil gøre med den resterende del af ejendom, der blandt andet rummer den flotte hovedbygning. er endnu uklart. De kan vælge at sætte den til offentligt salg, eller gå i dialog med nogle af dem, der bød på auktionen. Nykredit har pant for 7.5 mio. kroner i bygningen, mens Jyske Bank har en halv million i klemme.
Læs mere her