Det gav anledning til en vis bekymring blandt surferne i området omkring Thy, da en undersøgelse af græs- og vandprøver fra danske kyster og kystnære arealer for et par år siden viste, at PFAS-forurening var mere udbredt end tidligere antaget. 

Med de mange timer, som surferne tilbragte i vandoverfladen, hvor særligt havskummet har vist sig at indeholde store koncentrationer af PFAS, meldte sig nemlig en tvivl om, hvorvidt det gjorde dem særligt udsatte for at optage PFAS i blodet.

Men nu kan surferne ånde lettet op, fortæller cheflæge og forsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jakob Hjort Bønløkke:

– Der er ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af timer, du bruger i bølgerne og PFAS-koncentrationer i blodet, fortæller han.

Lokale surfere testet for PFAS

Det var på foranledning af virksomheden STRANDET, der har base i Nørre Vorupør og de lokale surfere i området, at han og kollegaen Mette Hyllegaard Madsen sidste år gik i gang med et studie, der skulle kortlægge de lokale surferes PFAS-koncentrationer. Studiet er gennemført i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, Syddansk Universitet og ingeniørvirksomheden NIRAS.

I alt er blodprøver fra 34 mænd og kvinder, der regelmæssigt surfer i bølgerne omkring Nørre Vorupør og Klitmøller blevet undersøgt. Og resultaterne er netop blevet blevet bragt i tidsskriftet ”International Journal of Hygiene and Environmental Health”:

– At der ikke var nogen sammenhæng mellem antallet af årlige surftimer og deres PFAS-niveauer overraskede os lidt, for vi havde nok forventet, at med de høje koncentrationer af PFAS i havskummet ville man som surfer uundgåeligt komme til at sluge det i en mængde, der kunne ses i form af en forhøjet koncentration i blodet, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Andre risikofaktorer vækker bekymring

Undersøgelsen viser, at alle deltagere havde PFAS i blodet, som var nogenlunde på niveau med, hvad man kan forvente i den danske befolkning. Imidlertid har deltagerne også angivet deres indtag af kød fra dyr, der havde græsset i lokalområdet tæt ved kysten, og det giver forskerne mistanke om en mulig sammenhæng mellem højere PFAS-niveauer og mængden af indtaget kød. Studiet er dog for lille til at udelukke, at denne sammenhæng kan skyldes andre faktorer, som f.eks. køn og alder, påpeger de.

– Vi ved, at havskummet kan bæres med vinden nogle få kilometer ind på land, hvor det ender på buske og græsarealer og i søer. Og det er derfor tydeligt, at miljøforurening med PFAS kan ophobes i fødekæden, og ad den vej udgøre en kilde til menneskelig påvirkning. Det understreger nødvendigheden af at udfase brugen af stofferne, fortæller Jakob Bønløkke.

Men det er altså ikke i bølgerne, at surferne ved Vestkysten skal frygte havskummet:

– Undersøgelsen viser, at de med sindsro kan fortsætte med at kaste sig ud i bølgerne. Det er sund motion, og de positive helbredseffekter overstiger langt den minimale risiko, der kunne tænkes at være forbundet med at sluge nogle få dråber havskum, slutter Jakob Hjort Bønløkke.

Foto :