Nyt tiltag på Mors: Mandfolk på Mountainbikes

Hos Morsø Cykelklub er det en kerneværdi, at der skal være plads til alle. Derfor har klubben besluttet at oprette et hold for det de selv kalder “rigtige mandfolk”; mænd der vejer omkring 100 kg.

– Det sociale, fællesskabet og hyggen er i centrum for denne aktivitet, og man behøver ikke at have kørt på mountainbike tidligere for at deltage. Tværtimod. Vi opfordrer folk, som er helt grønne, til at møde op og være med. Og har man ikke en cykel, så kontakt os, skriver Morsø Cykelklub på facebook.

Holdet er for mænd som holder af at spise sig mæt om aftenen og måske fylder godt til i landskabet. Der bliver nok valgt en bøf med sovs fremfor en salat, når man er ude og spise:

Handler ikke om vægttab – men om smil!
– Men hos os handler det ikke om at tabe sig eller tælle kalorier. Her tæller vi kun smil!

– Vi kaster os ikke ud på de allermest udfordrende spor i skovene omkring Nykøbing, men kører på skovveje, stier og let single track, hvor vi alle kan være med. Vi holder pauser undervejs – efter behov – og sørger for, at der også er tid til at hyggesnakke sammen.

– For os handler det ikke om at cykle hurtigt og være kørt i bund når vi kommer hjem, men om at have en hyggelig tur i det fri sammen med ligesindede.

Første tur køres nu på søndag kl. 10. Mødestedet er for enden af Jesperhus Blomsterparks P-Plads.

Se mere om Mandfolk på MTB i videoen herunder:

NYHED NYHED – Mandfolk på MTB – Morsø CK

NYHED NYHED – Mandfolk på MTB – Morsø CKHos Morsø Cykelklub er det en kerneværdi, at der skal være plads til alle. Derfor har vi besluttet at opstarte holdet ”Mandfolk på MTB” i vores cykelafdeling.Det sociale, fællesskabet og hyggen er i centrum for denne aktivitet, og man behøver ikke at have kørt på mountainbike tidligere for at deltage. Tværtimod. Vi opfordrer folk, som er helt grønne, til at møde op og være med. Og har man ikke en cykel, så kontakt os. Mandfolk på MTB – Morsø CK er for mænd som holder af at spise sig mæt om aftenen og måske fylder godt til i landskabet. Der bliver nok valgt en bøf med sovs fremfor en salat, når man er ude og spise. Men hos os handler det ikke om at tabe sig eller tælle kalorier. Her tæller vi kun smil! Vi kaster os ikke ud på de allermest udfordrende spor i skovene omkring Nykøbing, men kører på skovveje, stier og let single track, hvor vi alle kan være med. Vi holder pauser undervejs – efter behov – og sørger for, at der også er tid til at hyggesnakke sammen. For os handler det ikke om at cykle hurtigt og være kørt i bund når vi kommer hjem, men om at have en hyggelig tur i det fri sammen med ligesindede. Er du nervøs for om du kan følge med? Det skal du ikke være. Dette hold er lige netop det rigtige for dig!Er du interesseret? Har du spørgsmål? Er du nysgerrig og vil gerne følge lidt med på sidelinjen? Meld dig ind i vores facebookgruppe, hvor du kan følge med i projektet. https://www.facebook.com/groups/MorsoMandfolkDu er også velkommen til at kontakte Jan Brunhøj Pedersen.Vi kører første tur søndag 17. marts kl 10:00. Mødestedet er for enden af Jesperhus Blomsterparks P-Plads. Alle kan være med – vi kører i et stille og roligt tempo.Kender du et rigtigt mandfolk, som trænger til at komme op af sofaen og med os ud i skoven? Så skriv lige hans navn i kommentarfeltet så han opdager dette fede tilbud!

Slået op af Morsø Cykelklub i Torsdag den 7. marts 2019

Foto: Screendump – Mandfolk på MTB

Forfatter

Related posts

Top