Læserbrev af Kim Frost, RV21-kandidat for De Konservative på Mors.

Min næsthøjest prioriterede mærkesag – efter sundhedspolitik – som regionrådskandidat (Nordjylland) – er omsorg for vore ældre og handicappede-

For mig er begrebet, det ideligt fremførte mantra, “velfærd” først og fremmest TRYGHED, den beroligende følelse af forsikring om at blive taget hånd om, hvis man rammes af ulykke, alvorlig sygdom, eller når evnerne i livets efterår svigter.

Og rigtig mange ældre får IKKE den omsorg, værdighed og selvbestemmelse, de naturligt fortjener efter et langt arbejdsliv.

Kristeligt Dagblad har for kort tid siden beskrevet, hvorledes tusinder af ældre de facto lever som fanger uden udgangstilladelse i deres eget hjem: En undersøgelse udført af Danmarks Statistik blandt modtagere af hjemmehjælp viser nemlig, at knap halvdelen af de ældre kan ikke få hjælp til at komme ud, når de ønsker det. Og hver syvende ældre kommer ud i frisk luft mindre end TO gange om måneden!

Hjemmet er således for de mange enlige ældre uden pårørende blevet et fængsel; de er isolerede med hjemmehjælperen som eneste sociale kontakt. Selv isolationsfængslede har efter loven ret til en times frisk luft – om dagen!

Og i dagens Nordjyske (5. oktober, red.) beskriver en stort opsat artikel, hvad en lam og kræftsyg midaldrende mand må gennemgå af svigtende, elementær omsorg og ydmygende udbrud fra inkompetente plejevikarer. Det er så forstemmende læsning, at det næsten ikke kan være værre – i en tid, da ordet velfærd flyver ud af munden på politikere som blade i høst.

Ansvaret ligger hos den kommunale hjemmepleje. Og kan den ikke påtage sig, at svækkede ældre kan komme uden for egen matrikel efter dennes ønske, og at handicappede får nødvendig og ikke mindst værdig hjælp, må andre tillades at tage over. Det må tilsynet med plejehjem også sørge for. Dét sker blot ikke. For det er vist, at mange kommuner bevidst laver benspænd for private udbydere af hjemmehjælp (og) plejehjem, når økonomien skal sammenlignes. På godt dansk kaldes det fusk.

Jeg har ingen snuptagsløsning på dette. Men i stedet for blomsterfagre vendinger om “nye veje for at organisere hjælp” etc. Har jeg et konkret forslag: Der skal indføres en OMSORGSGARANTI – såsom vi har en etableret Behandlingsgaranti. Dén fungerer rigtig godt – ved hjælp fra privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler, hvor det kniber med at opfylde den garanterede ventetid for behandling. Men vi læser også om medborgere, der efter behandlingen på sygehuset skrives ud og hjem til tomt køleskab, manglende oplysning til egen læge om efterbehandling og/eller manglende plejeplan.

Kun en omsorgsgaranti vil i sin udformning om garanteret opfyldelse af specifikke behov for den ældre eller handicappede, det være sig ved hjemmepleje, rengøring

eller plejehjem, kunne tvinge til nye, konkrete mål og handling inden for det offentlige – ellers må garantien også omfatte muligheden for, at private aktører træder til – selvsagt med de lignende, strenge kvalitetskrav, som skal efterleves for private ydere til Behandlingsgarantien.

Det vil være flot, hvis det nye Regionsråd vil tage hurtigt initiativ til at være foregangsregionen for omsorgsgaranti!