Opdaterede tal: Smitten falder yderligere på Mors

Statens Serum Institut har nu fået rettet den fejl, som tidligere på eftermiddagen betød, at Morsø og Samsø Kommuner strøg helt til tops på listen over kommuner, hvor smitten med coronavirus var størst.

Det rigtige tal viser, at smitten på Mors -heldigvis- er faldet yderligere, sammenlignet med gårsdagens tal.

I løbet af den seneste uge er der registreret tre nye smittetilfælde. Det giver et incidenstal -antal smittede p.r 100.000 indbyggere- på 14,8. Det viser de nu opdaterede tal fra Statens Serum Institut.

I Thisted er der hverken sket en stigning eller et fald i antallet af smittede sammenlignet med søndagens tal. I løbet af den seneste uge er der i Thy registreret 4 nye smittetilfælde. Det giver et incidenstal på 9,2.

Dermed befinder både Thisted og Morsø Kommuner sig stadig i den absolut lave ende i forhold til smittetryk. Bunden af listen udgøres foruden Morsø og Thisted Kommuner af Bornholm, Samsø, Læse og Ærø – de tre sidstnævnte har ingen registrerede smittetilfælde i løbet af den seneste uge.

LÆS OGSÅ:

Dagens smittetal er en fejl: Smitten er IKKE eksploderet på Mors

 

 

Forfatter

Related posts

Top