Opfordring fra livredderne: Brug et par minutter på dette

Uanset om du skal bade ved de danske kyster eller ved strande i udlandet i løbet af sommerferien, anbefaler livredderne fra TrygFonden, at du sætter dig ind i forholdene på stranden og i vandet, inden du kaster dig i bølgerne.

Ved at bruge få minutter på at orientere dig om stranden og vandet, kan du få vigtig information, så du undgår overraskelser på badeturen, fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden:

– Man skal lære stranden at kende. Det betyder bl.a., at inden man går i vandet, skal man sikre sig, at man ved, hvor man befinder sig, hvis man får brug for at tilkalde hjælp. Mange steder langs de danske kyster og ved nedgangene til strandene står grønne redningsnummerskilte med et unikt nummer på. Hvis du oplyser det, når du ringer 1-1-2, så ved beredskabet præcis, hvor de skal sende hjælpen hen. I udlandet kan du vælge strande med livreddere, så der er hjælp i nærheden, hvis du får brug for det.

Lær stranden af kende før badeturen

  • Læg mærke til, om badestedet har et redningsnummerskilt, så du kan oplyse din placering til redningsmandskabet, hvis du får brug for hjælp. Er der ikke et redningsnummerskilt, så noter den nærmeste adresse.
  • Læs sikkerhedsskiltet, hvis der er placeret et på stranden – der er bl.a. nyttig information om redningsudstyr og forholdene i vandet
  • Spørg en lokal eller livredderne til råds om forholdene i vandet – er det fx en flad eller stejl strand? Og er der særlige strømforhold?
  • Bad ikke tæt på moler og høfder, da der kan være risikofyldte strømforhold

Find flere gode råd til at forberede en tryg strandtur på respektforvand.dk

Forfatter

Related posts

Top