Opfordring: Indberet personer, som formodes at være smittet

Opdatering kl. 11.54: Opfordring om at indberette borgere, der formodes at være smittet med coronavirus og som udviser bekymrende adfærd, er blevet fjernet igen. Opfordringen fremgik på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, men er nu fjernet, bekræfter styrelsen over for TV2.

Borgere opfordres nu direkte til at indberette personer, som formodes at være coronasmittet og samtidig udviser bekymrende adfærd.

Opfordringen sker på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Her kan man udfylde et skema med oplysninger og sende det til styrelsen gennem e-Boks.

I en mail til Ritzau svarer styrelsen på, hvorfor den nu giver borgere mulighed for at indberette hinanden.

– Det er Folketinget, der har truffet beslutning om en række ændringer i epidemiloven. Beslutningen er truffet med henblik på at forebygge spredning af coronavirus, skriver Styrelsen.

Folketinget vedtog den 12. marts 2020 en række ændringer i epidemiloven. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på den baggrund påbyde personer, som er konstateret smittet med coronavirus, eller som formodes at være smittet med coronavirus, at lade sig undersøge, indlægge på et sygehus mv. eller at isolere sig i en egnet facilitet.

I skemaet skal borgeren blandt andet svare på, om personen, som de henvender sig om, er testet for coronavirus.

Hvis personen ikke er testet, skal borgeren svare på, hvorfor vedkommende tror, at personen kan være smittet.

Hvad I gør, når I et modtager et skema?

– Sagsbehandlere med blandt andet lægefaglige og juridiske kompetencer gennemgår alle henvendelser. Hvad der skal ske i den enkelte sag vil bero på en konkret vurdering. Det er vigtigt at understrege, at der kun gives påbud, der er nødvendige for at forebygge spredning af coronavirus, skriver styrelsen.

 

Forfatter

Related posts

Top