Der er noget at glæde sig til, når Økologisk Landsforeningen afvikler den årlige Økodag i samarbejde med en række udvalgte økologiske landmænd over hele landet på søndag den 13. april 2025 i tidsrummet kl. 10.00-14.00.
Her slår man nemlig dørene op for besøg på de økologiske landbrug, og kl. 12.00 slipper man køerne løs på markerne – noget der plejer at tiltrække tusinder af gæster landet over.
Det økologiske landbrug Houdal på Aggervej 5 mellem Agger og Vestervig, er et af de landbrug, der deltager i år.
Her har Martin og Anette Agesen drevet gården i flere år. Martin blev født på gården i 1968 og overtog driften for 27 år siden. De er stolte over, at de i år kan være med til at sikre, at også folk i Thy kan komme til Økodag. De glæder sig til at invitere gæster indenfor på gården for første gang til Økodag.
Gården blev omlagt til økologi i 2016, fordi familien ønskede at arbejde med naturen i stedet for imod den. På de 250 hektar dyrkes græs, korn og majs, og her bor 185 sortbrogede økologiske køer, der nyder livet på markerne. For Martin og Anette er det vigtigt, at deres dyr får lov til at komme på græs, da det er en naturlig del af dyrenes trivsel.
Aktiviteter på Økodag
For at sikre, at alle får lov at opleve køerne komme på græs, bliver køerne lukket ud ad flere omgange fra kl. 12.00.
Sid i nogle af gårdens maskiner
Klap en kalv
Tal med en landmand om livet på en økologisk gård
Salg af frokost og drikkevarer
Grillpølser og sjove aktiviteter for børnene
Foto : Økologisk Landsforening