Oprykning: HF Mors/Skyum skal spille i ligaen efter jul

U17-drengene fra HF Mors/Skyum har med tre spillerunder tilbage sikret sig oprykning til ligaen efter jul.

Ligabilletten kom i hus efter en sikker 32-22-sejr på udebane mod Ikast.

– Ikast bragte sig også foran 6-4 efter 10 minutters spil, men herfra fik vi vendt kampen og skruet op for kvaliteten i afleveringer, tacklinger og afslutninger, fortæller træner Jacob Hessellund.

Med 4 hurtige mål i streg bragte HF Mors/Skyum sig foran 8-14, og kunne gå til pause foran 17-12.

– Gennem anden halvleg bibeholdte drengene koncentrationen og alle bød ind med fine aktioner. Til slut kunne vi juble over en 22-32 sejr og endnu vigtigere, en ligaplads efter jul, hvor vi glæder os til at måle os med de øvrige stærke hold i Jylland, fortæller Jacob Hessellund og tilføjer, at der stadig skal fokuseres på de tre resterende kampe i 1. division inden julepausen.

Foto: HF Mors/Skyum

Forfatter

Related posts

Top