Ornestation Mors : effektivitet og ergonomi på lageret med PALOMAT®

Ornestation Mors har i 50 år været en familieejet virksomhed, der i dag står for 40% af Danmarks salg af ornesæd til griseavl. Deres slogan siger, at de ”giver en hånd med”, men selvom produktionen af ornesæd nok bør forblive et manuelt håndværk, så ved Ornestation Mors godt, hvor tiden bruges bedst – og det er ikke til manuel håndtering af paller. Løsningen fandt de på Mors hos PALOMAT®.

PALOMAT® giver til gengæld en automatiserende hånd med til det daglige arbejde på lageret. Her havde Ornestation Mors brug for en mere effektiv og ergonomisk måde at håndtere deres paller på.

Orden i fokus

Ornesæd er et kerneprodukt hos Ornestation Mors, men deres produktudvalg består af over 4500 forskellige varenumre, der dækker alt fra landbrugsartikler til kaffe, der hver dag sælges og leveres ud primært til landbrug over hele landet.

Et så stort og velassorteret lager kræver meget pallehåndtering, og mødet med PALOMAT® på HI-messe satte tanker i gang: 

”Vi håndterede selvfølgelig vores paller, men der var ingen orden. Der var ikke rigtig nogen bestemt aftale om, hvor pallerne skulle stå, og hvor de ikke skulle stå. Derfor kunne vi godt se, at vi skulle til at gøre et eller andet”, fortæller Kenneth Markussen, som er medejer og ansvarlig for lager/indkøb hos Ornestation Mors.

Ornestation Mors ville gerne skabe orden på deres lager og væk fra manuel pallehåndtering.

En god samtale afslørede, at der var potentiale for at få et stort udbytte med PALOMAT® hos virksomheden, selvom de ikke vidste, at de havde behov for det: 

”PALOMAT® tog fat i mig efter messen og tilbød, at vi kunne få en PALOMAT® på prøve. Jeg var nok lidt tøvende, men vi fik lov til at teste den i 14 dage.” fortæller Kenneth.

PALOMATen blev dog hurtigt en fast medarbejder på lageret, og de ansatte fandt løsningen god, effektiv og nem at bruge.

Foto : Palomat

Øget effektivitet og indtjening

For Ornestation Mors har implementeringen af deres PALOMAT® været karakteriseret af brugervenlighed og kyndig vejledning. Virksomhedens palleflow er et miks af almindelige europaller og engangseuropaller, hvilket stiller særlige krav til et pallemagasin. Det behov kunne PALOMAT® dog sagtens leve op til.

Lagermedarbejderne var i starten ikke overbeviste om, at introduktionen af en ny maskine ville gøre deres hverdag lettere. De har nemlig kun et beskedent palleflow. 

”Vi håndterer ikke voldsomt mange paller manuelt, men de paller, vi håndterer, håndterer vi flere gange om dagen”, fortæller Kenneth

Frygten for, at PALOMATen ikke ville gøre en forskel, fyldte meget for Ornestation Mors, men potentialet for gevinst fik forrang. Heldigvis oplevede virksomheden hurtigt, at PALOMATen er nem at bruge, og at der er flere fordele ved den.

Den gør pallehåndtering hurtigere og mere effektiv, og den skaber mere orden og dermed bedre udnyttelse af deres lagerplads. Kenneth fortæller med et smil på læben: 

”Vores medarbejdere var i tvivl, om vi virkelig havde behov for sådan en. Men de oplevede også, at den egentlig ikke er så dum at have. Den er meget brugervenlig og let at gå til.”

Foto : Palomat

Ornestation Mors vidste ikke, behovet var der

Med PALOMATen på deres lager opdagede Ornestation Mors, hvor meget tid de faktisk brugte på deres pallehåndtering. Kenneth Markussen fortæller: 

”Vi vidste ikke, at vi havde et behov for en PALOMAT®, men vi oplevede, at nu havde vi et sted, vi kunne samle vores paller. Det kunne vi fortælle vores lagermedarbejdere og vores chauffører, der leverer varer om natten. Alle kan håndtere den, om du har truckcertifikat eller ej. En palle holder også længere, når den håndteres med en PALOMAT®.” 

Ornestation Mors har fået en løsning, der er hurtig, nem og effektiv for alle. Samtidig har den nye løsning sidegevinsten, at der er færre ødelagte paller, da de håndteres i gulvhøjde. Man lagde først mærke til generne, da de forsvandt, og de oplevede en stor lettelse, da deres pallehåndtering blev optimeret.

Gevinsterne er tydelige – PALOMATen forbedrer medarbejdernes ve og vel, fordi de ikke længere skal løfte de tunge paller. Virksomheden har også opnået større effektivitet og ikke mindst et opgør med de spredte paller til fordel for mere orden. 

”At vi har skabt orden og mere plads, det har egentlig været det allervigtigste, og selvfølgelig også ergonomien. Der er ikke længere nogen, der skal hive en palle ned manuelt, de kører bare hen og tager den nedstablede palle med en elhund”, fortæller Kenneth.

Alle medarbejderne har nu et fast sted, hvor de nemt og ergonomisk kan aflevere og hente paller i gulvhøjde, uanset om de har truckcertifikat eller ej.

Foto : Palomat

En god investering

Samarbejdet mellem PALOMAT® og Ornestation Mors er historien om to lokale virksomheder, der bruger deres respektive kompetencer til at skabe mere værdi. PALOMAT® har hjulpet Ornestation Mors med at skabe mere orden og plads på deres lager samt en fastlagt og effektiv proces for deres pallehåndtering med et bedre arbejdsmiljø for deres medarbejdere.

Kenneth fortæller, at PALOMATen har været en god investering for Ornestation Mors, og at de vil anbefale, at andre virksomheder gør samme investering: 

”Det har været en god investering i vores medarbejderes ve og vel og ergonomien i dagligdagen, så det synes jeg helt klart, har været investeringen værd.”

Fotos : Paloma

Forfatter
Top