Politiet opfordrer en mandlig knallertfører til at melde sig selv efter et trafikuheld i Thisted mandag aften.
Her blev en 59-årig mand i sin bil påkørt bagfra af en knallert. Uheldet skete i rundkørslen Toldbodgade og Thisted Kystvej.
Føreren af knallerten valgte efterfølgende at stikke af fra stedet – i øvrigt sammen med den passager han på ulovlig vis fragtede på bagsædet.
Politiet har dog en række gode spor og en begrundet mistanke om hvem føreren er. Han opfordres derfor til at melde sig selv.
Har du oplysninger i forbindelse med uheldet hører Politiet gerne fra dig på tlf. 114.