Partier åbner for højere løn til lokalpolitikere

Det er svært, grænsende til det umulige, at få folk til at kaste sig ind i lokalpolitik. Det kan nemlig hurtigt koste mere end 20 timers indsats om ugen mindst, og dermed lokalpolitik til at koste på kontoen i forhold til samvær med familien, venner og så videre.

Derfor er Radikale og SF ifølge DR Nyheder klar til at kigge på aflønningen af politikerne således, at flere har mulighed for at købe sig fra det civile arbejde.

– Den arbejdsmængde, som man er nødt til at lægge for at kunne passe byrådsarbejdet samvittighedsfuldt, står bare ikke mål med vederlaget, siger SF’s næstformand, Lise Müller.

Samme toner lyder fra Radikale Venstre.

– Når vi kan konstatere de udfordringer, der er, så skal vi ikke afvise de skruer, man kan skrue på. Og her er løn en af dem, siger landsforpersonen hos Radikale Venstre, Anne Heeager.

Meldingerne er en reaktion på, at DR Nyheder i weekenden offentliggjorde en rundspørge til alle landets cirka 2.500 kommunalpolitikere. Her har 1.248 svaret, og 72 procent af dem oplever, at det inden for det seneste år er blevet sværere at få folk til at gå ind i lokalpolitik.

Foto : Morsø Kommune

Forfatter
Top