Pas på : risiko for isglatte veje fredag morgen

Meterolog Mette Wagner fra DMI hejser nu det gule advarselsflag. Med temperaturer svingende mellem 2 graders frost og 2 graders varme garneret med sne og vind kan morgentrafikken nemlig blive ond.

“Tjek trafikinfo.dk for eventuelle meldinger om glatføre”, lyder opfordringen fra meterologen, der fortsætter:

“Hen over weekenden strømmer noget koldere luft ned over landet fra nordvest med yderligere indslag af vinterlige byger. Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og udbredt nattefrost. Til gengæld er der en chance for åben himmel og sol, omend den ikke vil varme meget”.

Foto: Jesper Baerentzen, Unsplash

Forfatter
Top