Hvordan ville du have det, hvis nogen kendte dit navn, adresse, mail, og endda cpr-nummer? Det er tilfældet for en lang række nordjyder efter hackerangrebet imod Alles Lægehus. Nu har det Konservative Folketingsmedlem Per Larsen også fået et brev, han under sig overordentligt meget over, skriver TV2 NORD.
– Jeg har ikke haft noget med dem at gøre, som jeg kan mindes overhovedet. Hvor har de mine data fra? Det, synes jeg, er kritisabelt, siger Per Larsen og fortsætter:
– Jeg er selvfølgelig rystet over, at man ikke har bedre styr på sin it-sikkerhed. Vores sundhedsoplysninger er noget af det allermest private, vi har, så det skal der simpelthen være fuldstændig styr på, lyder det fra politikeren, der også er sit partis sundhedsordfører.
Ifølge Per Larsen indeholder de stjålne oplysninger, hvad der skal til for, at man overtage folks identitet, og optage lån mv. i dit navn.
Han vil nu forfølge sagen i Folketinget.
Foto : Folketinget