Ny nordjysk forskning viser, at der er betydelige uligheder i kvaliteten af akutbehandling for patienter med psykiske lidelser, stofbrug og dobbeltdiagnoser i Danmark.

Det er læge ved Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital Julie Mackenhauer, der sammen med kollegaer fra Akutmodtagelsen på Regionshospital Nordjylland og Psykiatrien i Region Nordjylland samt Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet står bag det nye studie. 

Forskerne har analyseret data fra tre nationale kvalitetsregistre og fundet, at disse patientgrupper ofte modtager behandling af dårligere kvalitet og oplever dårligere resultater sammenlignet med patienter uden disse diagnoser.

“Vi ved, at patienter med stofbrug og dobbeltdiagnose har en højere risiko for sygdom og død, hvilket kan være forbundet til nogle kroniske og komplekse sociale problematikker. Men i dette studie har vi undersøgt, hvilken andel sundhedsvæsenet kan have i denne ulighed”, fortæller Julie Mackenhauer.

Med afsæt i kliniske kvalitetsdatabaser, som sætter kriterier for, hvad behandlingen skal opfylde, har forskerne vurderet kvaliteten af den akutte behandling på to tidskritiske sygdomme, nemlig stroke og perforerede mavesår, samt blandt borgere, der ringer 1-1-2.

“Vi har undersøgt forløbet fra patienterne ringer 1-1-2, til de kommer ind og behandles på hospitalet. Og i hele denne kæde ser vi en række svagheder, hvor det går patienter med psykiske lidelser og stofbrugsproblematikker ringere i forhold til patienter uden disse problemstillinger”, forklarer Julie Mackenhauer.

Forskernes undersøgelse bygger på data fra 492.388 alarmopkald, 89.148 indlæggelser med stroke og 3.223 akutte operationer for perforerede mavesår. 

Tallene viser blandt andet, at patienter med stroke har lavere sandsynlighed for at modtage den akutte behandling for blodprop i hjernen, hvis man har en psykisk lidelse, stofbrug eller dobbeltdiagnose. Ligeledes oplever patienter med perforerede mavesår og psykiske lidelser længere tid til operation sammenlignet med referencegruppen.

“Det er naturligvis bekymrende, at nogle patientgrupper ikke får den samme gode og hurtige behandling for disse alvorlige og potentielt livstruende tilstande”, siger Julie Mackenhauer.

Mange årsager

Ifølge forskerne kan der være mange årsager til, at der er forskel på, hvordan patienterne mødes af sundhedsvæsenet. Men det skyldes næppe manglende vilje til at sikre patienterne den bedste behandling, understreger Julie Mackenhauer.

“”Der kan være en risiko for, at man lader den psykiske sygdom eller rusmiddelproblematikken overskygge, når patienterne ringer 1-1-2, så symptomerne for hurtigt tilskrives stoffer, abstinenser eller en psykisk lidelse. I andre tilfælde vil sygdommene præsentere sig anderledes hos denne gruppe end hos den gennemsnitlige patient. Derfor kræver det, at personalet, der besvarer opkaldene, har kompetencerne til at kunne stille de rigtige spørgsmål og forstå den problematik, patienterne ringer omkring”, siger hun. 

Julie Mackenhauer fortæller, at flere patienter med psykisk sygdom eller rusmiddelproblematikker oplever at blive afsluttet i telefonen – og hvis der bliver sendt en ambulance, afsluttes behandlingen oftere ude hos borgeren.

“Alligevel ser vi, at mange af patienterne ringer 1-1-2 igen inden for 24 timer, og at mange i sidste ende indlægges på hospitalet inden for syv dage efter, de er afsluttet af ambulancen. Det kan være fordi, deres problemer er komplekse, og ikke vurderes hverken akutte eller helbredsrelaterede, men det understreger behovet for, at vi i sundhedsvæsenet bliver bedre til at afdække behovet for hjælp første gang, de henvender sig, samtidig med, at vi skal have de rette indsatser og tilbud både i og udenfor almindelig dagtid”, siger Julie Mackenhauer.

Brobygning for socialt udsatte borgere

I Nordjylland er der ifølge Julie Mackenhauer udsigt til, at færre patienter med psykiske lidelser, rusmiddelproblematikker og komplekse sociale i fremtiden skal bakse unødigt med vejen gennem sundhedsvæsenet. 

På regionens budget for 2025 er der nemlig afsat midler til, at der oprettes såkaldte tværfaglige Flex Teams med forankring i akutmodtagelserne, som specifikt skal arbejde med den kompleksitet af problemstillinger, som ofte karakteriserer socialt udsatte borgeres sundhedsudfordringer:

“Det er afgørende, at vi sikrer bedre understøtning og koordinering af forløb for disse borgere, og at vi styrker vores tilbud og viden samtidig med, at vi arbejder med både holdning og adfærd i forhold til denne patientgruppe. Derfor hilser vi en styrket social indsats for at hjælpe de udsatte medborgere med at navigere og modtage behandling i vores sundhedsvæsen meget velkommen”, siger Julie Mackenhauer.

Forskernes studie er netop publiceret i tidsskriftet BMC Psychiatry og kan findes her: https://link.springer.com/article/10.1186/s12888-025-06712-8

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland