Når der den 1. juni skal være afstemning om EU-forsvarsforbeholdet bliver det første gang, at blinde og svagsynede i Danmark kan gå i stemmeboksen alene. Det skriver Morsø Kommune på sin hjemmeside.
Alle valgsteder skal nemlig tilbyde en overlægsplade forsynet med to felter samt ordene ja og nej anført i punktskrift.
Man kan også stadig som blind eller svagsynet udpege sin egen ledsager.
Mulighederne gælder både for brevstemning og på selve valgdagen.