Ikke mere end lige var mandagens fodboldlandskamp mellem Skotland og Danmark slut, da strømmen pludselig forsvandt i et område omkring Vorupør, Stenbjerg og Hundborg i Thy.
I følge Thy-Mors Energi blev 1481 husstande berørt, da strømafbrydelsen skete ved 22.30-tiden. Strømafbrydelsen skyldtes hvad forsyningsselskabet beskriver som en “fejl i forsyningsnettet”.
Nogle timer senere var der igen strøm i kontakterne i de berørte husstande.