Onsdag aften blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne i herrernes pokalturnering i håndbold.
Med i puljen var Mors-Thy Håndbold, der takket være en regelændring kort før lodtrækningen var blevet seedet i turneringen.
Holdene var til lodtrækningen seedet i to lag ud fra deres resultater i denne sæsons DM-turnering, hvor Mors-Thy Håndbold sikrede sig en plads i slutspillet.
Mors-Thy Håndbold skal op i mod TTH Holstebro, der som det lavest rangerede hold, får hjemmebanefordelen. Dermed bliver det til et gensyn med Mors-Thy Håndbolds tidligere cheftræner Søren Hansen, der efter en stresssygemelding ventes at genoptage trænergerningen i TTH Holstebro fra den 1. juli.
Ottendedelsfinalerne spilles til august og skal senest være afviklet den 28. august.
Forud for ottendedelsfinalerne er gået fem spillerunder, der blev indledt helt tilbage i oktober og november sidste år. Santander Cup afsluttes med Final4-stævnet den 18. og 19. februar 2023.
Den øvrige lodtrækning endte på følgende måde:
HØJ Elite vs. GOG
Lemvig-Thyborøn Håndbold vs. Ribe-Esbjerg HH
Skive fH vs. Fredericia Håndboldklub
TMS Ringsted vs. Aalborg Håndbold
Ajax København vs. Skanderborg Aarhus Håndbold
KIF Kolding vs. Bjerringbro-Silkeborg
TTH Holstebro vs. Mors-Thy Håndbold
SønderjyskE Herrer vs. Skjern Håndbold
Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold