Der er blevet trukket lod til næste runde af håndboldherrernes pokalturnering.
Mors-Thy Håndbold møder i 6. runde Hjallerup IF, der i øjeblikket ligger nr. fire i 2. division.
Brødreopgør
Der er i øvrigt lagt op til et brødreopgør, da Mors-Thy Håndbold’s Asbjørn Madsens to brødre, Emil og Thor, begge spiller for Hjallerup IF.
Som lavest rangerende hold har Hjallerup IF fordel af hjemmebane. Kampen er endnu ikke fastlagt, men skal afvikles senest torsdag d. 16. maj 2019.
Foto: Mors-Thy Håndbold