Politi om brillekup: – Det er gået rigtig stærkt

Politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen er ikke i tvivl om, at gerningsmændene har vidst hvad de ville og hvad de gik efter.

Klokken 03.50 fredag morgen gik alarmen hos Synoptik på Store Torv i Thisted. Kl. 03.52 gik alarmen få hundrede meter derfra i en anden optikerforretning; Profiloptik som ligger på Lille Torv.

– Der er cirka 200 meter imellem de to butikker, og det er samme fremgangsmåde, hvor man knuser en facaderude med en sten, fortæller Jørgen Jensen.

Et vidne har forklaret politiet, at 3 unge, spinkle mænd kørte derfra i en nyere hvid BMW-sedan med en stor motor.

Jørgen Jensen er som nævnt indledningsvist ikke i tvivl om, at der er tale om en koordineret indsats:

– Det er altså noget, der er gået rigtig stærkt. De ved nok også hvor politistationen er placeret i forhold til, kunne man forestille sig.

– Jeg tror, at de ved hvad de vil.

De tre gerningsmænd slap afsted med solbriller for en endnu ikke opgjort værdi.

Forfatter

Related posts

Top