Politiet advarer: – Det er stadig ikke godt nok!

Selvom straffen for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen for nyligt blev skærpet til også at bl.a. at udløse et klip, og at bilister i en ny undersøgelser fortæller, at de er blevet bedre til at køre bil når de kører bil, erkender hver 3. bilist i en ny undersøgelse, at de stadig bruger mobilen håndholdt, under kørslen.

Optimismen er derfor også til at tage at føle på hos lederen af færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Glintborg.

– Vi er langt fra i mål endnu. Vi kan stadig se, at alt for mange taler i håndholdt mobil, men det er også vores fornemmelse, at folk orienterer sig langt mere med tekst, og det er faktisk endnu farligere, hvis man kigger ned, samtidigt med man kører i bil, siger han til TV Midtvest.

– Der er ingen tvivl om, at det, at man er begyndt at klippe i kørekortet, har givet en adfærdsændring for nogle af bilisterne. Men det er vigtigt, at vi i politiet stadig er til stede og har et højt kontroltryk. Det vil vi stadigvæk have.

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension gennemfører i denne uge en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken. Som opbakning til kampagnen gennemfører politiet en landsdækkende politikontrol.

LÆS OGSÅ:

Klip får bilister til at droppe mobilen

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forfatter

Related posts

Top