Politiet advarer om gps-tyverier fra landbrugsmaskiner

Den seneste måneds tid har Midt- og Vestjyllands Politi fået flere anmeldelser om tyveri af gps-udstyr og andet udstyr fra landbrugsmaskiner. Det får nu kredsen til at advare landmænd, maskinstationer og forhandlere mod lignende tyverier.

Siden den 22. februar har Midt- og Vestjyllands Politi oplevet ni tilfælde af tyveri fra landbrugsmaskiner.

Politikommissær Mette Bundgaard, opfordrer til, at man gør sig ekstra overvejelser om sikringen af udstyret. Det kan være ved hjælp af:

– Mærkning af udstyret med eksempelvis dna-mærkning, så det kan kædes sammen med gerningsstedet, hvis kosterne findes.
– Skilt med mærkningen, så eventuelle gerningsmænd kan se, at udstyret er mærket.
– Skiltet kameraovervågning kan virke forebyggende.
– Alarmer på både bygninger og udstyr.

Tyverierne er foregået i Kibæk, Skjern, Holstebro, Bording og Herning.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags , ,

Related posts

Top