Politiet advarer: – Pas på med ukrudtsbrænderen

Midt- og Vestjylland advarer nu om brug af ukrudtsbrændere, som sidste år var skyld i over 300 udrykninger.

Det reelle tal er formentlig noget højere, fordi folk selv har fået slukket branden, inden det er blevet nødvendigt at tilkalde brandvæsenet. Sidste år var ukrudtsbrændere skyld i mindst 336 udrykninger til brande.

Så sent som fredag den 17. april brændte en carport i Øster Jølby på Mors ned til grunden, efter uforsigtig brug af netop en ukrudtsbrænder.

– Vi ser desværre rigtig ofte, at en ukrudtsbrænder efterlader en glød, eller at flammen får fat i blade, buskads eller lignende. Selvom man ikke tror det, så er planter, buske og træer faktisk ret tørre for tiden, forklarer Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Fem gode råd fra Danske Beredskaber

  • Hold god afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde
  • Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
  • Brug ikke ukrudtsbrænder, hvis det er tørt eller blæser
  • Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op
  • Hav altid vand i nærheden
  • Ring 1-1-2, hvis det skulle gå galt

Forfatter

Related posts

Top