Politiet advarer: Svindlere går målrettet efter de ældre

Midt- og Vestjyllands Politi advarer særligt den ældre generation om at være særligt opmærksom, når den gode gamle fastnet-telefon ringer.

– Vi har lige nu en del sager, hvor det virker som om, svindlere går målrettet mod personer med ’gamle’ navne, lyder advarslen fra politiet.

Som eksempel nævnes der er sag om en 77-årig kvinder, som blev ringet op af en mand, der foregav at være fra kvindens pengeinstitut. Han fortalte kvinden, at der var blevet hævet 9.000 kroner fra hendes dankort – men hvis blot hun gav manden sin kode til kreditkortet, så kunne han hjælpe hende.

Kort efter ringede det på døren, og kvinden afleverede herefter sit kort til vedkommende på den anden side af døren.

– Den 77-årige kvinde slap i øvrigt med skrækken. Kortet blev spærret, uden at der var hævet noget på kontoen. Andre er desværre sluppet mindre heldigt fra de overbevisende svindleres fupnumre, lyder det fra politiet.

– Kender du en Ingeborg, Anker, Edith eller andre, der kunne være næste offer på svindlernes liste, så giv gerne en hjælpende hånd med at klæde dem på til at være kritiske, når fremmede mennesker ringer og beder om personlige oplysninger, koder eller andet.

Få gode til at undgå at blive snydt af svindlere HER.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top