Politiet går målrettet efter fartsyndere i hele landet

Politiet landet over gennemfører i hele denne uge en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Kontrollen indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL/Roadpol, og er delvist finansieret af EU-kommissionen.

– Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærker de implicerede for livet, fortæller Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde:

– Vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, fortæller han.

LÆS OGSÅ:

Vanvidsbilist målt til 157 km/t på landevej

Foto: Niclas Jessen

Forfatter

Related posts

Top