Politiet har ingen kommentarer til episode på busterminalen

Hvad skete der på busterminalen i Nykøbing i går?

Det spørgsmål har mange morsingboer stillet sig selv og andre – uden at få svar. Politiet klapper nemlig i og spiller med helt lukkede kort i den indtil videre mørklagte sag:

– Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det promte fra politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen, da LimfjordUpdate.dk fanger ham på telefonen torsdag formiddag.

Jørgen Jensen lover dog at ringe rundt internt i organisationen i et forsøg på at få grønt lys til at fortælle mere. Efter en halv times tid ringer han tilbage til redaktionen:

– Jeg kan bekræfte, at vi har været på stedet i forbindelse med en politisag. Mere kan jeg ikke sige – og det er der heller ingen andre der kan, tilføjer han adspurgt om hvem i politiets organisation, der så kan fortælle, hvorfor politiet var til stede på busterminalen.

Anmeldelsen der fik politiet til at rykke ud kom kl. 10.29.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top