17 årig sigtet for forsøg på manddrab i Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi var tirsdag eftermiddag til stede på Havrevej i Thisted i forbindelse med et knivstikkeri, oplyser TV MIDTVEST.

Politiet anholdt en 17 årig mand, der formodes at være gerningsmanden. Han blev anholdt på Aalborg Universitetshospital Thisted, hvor han blev behandlet for skader på sin hånd.

Den forurettede er en 21 årig mand, fik flere stik på kroppen og hænderne, men som ikke er alvorlige. Han er også blevet behandlet på hospitalet, skriver Ritzau.

Politiet har ifølge Nordjyske sigtet den 17 årige for forsøg på manddrab. Han bliver formentligt stillet for en dommer onsdag med krav om varetægtsfængsling.

Foto : Rigspolitiet

Forfatter
Top